For mange boligejere er det ikke kun vigtigt, at der er det rette setup inde i deres hus. Også udeområderne er væsentlige – og det samme kan sige om garagen. Flere og flere mennesker drømmer om en praktisk garage, som kan mere end at blot opbevare bilen.

Men hvad skal man tænke over, når man indretter en sådan multianvendelig garage?

Din garage skal passe til dine behov

Det kan være vidt forskelligt, hvad den enkelte familie vil være bedst tjent med, når det drejer sig om at indrette garagen. Desuden er der et praktisk aspekt, som ikke kan ignoreres: Der er som regel en begrænset mængde plads. Det kan betyde, at man må foretage en prioritering og vælge de 2-3 mest vigtige ting.

Ofte vil personer med en garage foretrække, at den kan rumme bilen, cykler og derudover tillader ekstra opmagasinering. Det kan være ved at have et bord med skuffer under og hylder over. For husk på: selvom der ikke kommer nogen og kigger i din garage, så må der gerne være system og orden i din opbevaring, så tingene er lette at finde frem. Det er trods alt mest praktisk, at du nemt kan tilgå kassen med ungernes vintertøj – fremfor at du skal til at grave og lede.

Garagen kan også bruges som et ekstra rum

Er din garage tilpas stor, så kan du finde glæde i den, hvis du anvender den som et ekstra rum. Mange vælger at indrette et motionsrum i deres garage, da man ikke skal tænke så meget over at f.eks. tungt metal støder mod gulvet eller at det larmer. Husk på man er væk fra den øvrige familie, så selv hvis børnene sover, er der ingen grund til at gå på listefødder, når der er afstand.

Din garage behøver dog ikke nødvendigvis at være en træningssal, hvis ikke dette har din interesse. Det kan også være et ekstra hobbyrum. Det vigtigste er, at du udnytter det på en måde, som giver mening for dig.

Det kan naturligvis være koldt at opholde sig i garagen, når det er vinter. Men i dag er mange garager faktisk isolerede, og man kan tilføje gulvvarme nemt og billigt til den tid, man bruger garagen aktivt. Med moderne el gulvvarme termostater kan du nemt indstille og hurtigt opvarme gulvet, og tilføjer du en el radiator eller blot holder kroppen i gang, er dette ofte nok selv i de kolde måneder. Og om sommeren? Der kan du enten åbne porten for at få frisk luft ind eller købe en vifte til gulvet. På den måde får du let ved at finde den rette temperatur.