Det er ikke kun skifte af dæk, kolde rat og frost på ruderne, som landets mange bilejere må slås med, når vinteren melder sin ankomst. Der er nemlig også mange skadedyr, som gerne vil ind i bilen for at holde på varmen. Særligt en dejlig varm bilmotor kan synes som det perfekte sted at søge hen, når de kolde skadedyr skal finde et sted at opholde sig og evt. finde deres base. Men det kan blive meget problematisk for bilejeren.

Derfor vil du ikke have skadedyr i bilen

Det er ikke kun fordi, at skadedyr af fyldt med bakterier, at du bør bande dem langt væk fra din bil. Det er også fordi, at de ødelægger den!

Et dyr som f.eks. måren er kendt for at søge ophold i bilen, hvor den desværre kan – hvis den kommer ind i kabinen – kan ødelægge sæderne ved at kradse og tygge i dem. Desuden kan den urinere, hvilket efterlader en skarp og spids stank af ammoniak.

MEN! Det allerværste er, når måren opholder sig omkring din motor. Dyr i motorrummet kan få fatale konsekvenser, hvi måren f.eks. tygger i ledninger eller vigtige slanger som køleslangen, bremsekabler etc. Det er vigtigt, at skadedyr holdes ude.   

Sådan kan du holde din bil fri for skadedyrene

Hvis du gerne vil gardere dig mod skadedyr, så husk at tage din forholdsregler.

Du kan dels sørge for, at din bil parkeres i et lukket garagemiljø, så dyrene ikke kan trænge ind. Desværre kan det være meget svært at holde skadedyr ude, fordi de kan klemme sig igennem selv meget små åbninger.

En bedre løsning kan derfor være at investere i et ultralydsapparat, som kan ”skræmme” dyrene væk. Ret beset foregår det ved, at apparatet udsender en så ubehagelig lyd, at dyrene flygter fra området. Lyden er på en frekvens, som det menneskelige øre ikke opfanger, hvorfor du som bilejer og bilist ikke bliver generet af lyden, der udsendes.

Selve apparatet skal tilknyttes bilens batteri, men bruger en så lille del af batteriets kapacitet, at det ikke bliver nogen udfordring. Løsningen er derfor både praktisk og billig – for selve apparatet koster typisk blot i omegnen af 600-800 kr.