Skal taget snart skiftes ud, men er du i tvivl om, hvilken tagtype du skal vælge? Vi har her taget et kig på 3 populære tagtyper og deres fordele og ulemper, så du kan blive bedre rustet til at træffe dit valg.

Tegltag

Tegltaget er et sikkert og stilfuldt valg. Det er den tagtype, der generelt holder længst, faktisk 20 år længere end mange andre tagtyper. Tegltaget er et godt valg i Danmark, da det effektivt modstår det danske vejr – og med teglsten i god kvalitet er vedligeholdelsen minimal.

Pris og kvalitet hænger sammen, når vi taler om tegltaget – og det er derfor også en del dyrere end tilsvarende tagtyper. Den gode kvalitet og den lange holdbarhed kan dog vise sig at være det mest fornuftige løsning til dit hus.

Betontag

Betontaget er et populært valg – og det er primært på grund af dets store modstandsstyrke over for det barske danske vejr. Betontaget ligner til forveksling et tegltag og passer derfor godt til de fleste typer huse. Betontaget er også blevet populært på grund af dets lange levetid i forhold til en relativt lav pris. Betontaget kan i mange tilfælde holde i helt op til 70 år.

Betontaget er dog – ligesom tegltaget – et tungt tag, og det kræver derfor en særlig stærk tagkonstruktion at kunne bære de tunge sten. Det er af den grund ikke alle huse, der kan få et betontag.

Eternittag

Eternittag er en god, men samtidig billig løsning. Den har en fin levetid på omkring 30 år på grund af fibercementens egenskaber i form af styrke og kvalitet, og så er det nemt at lægge for håndværkerne og yderst velegnet til det danske vejr.

Hvis du vælger et eternittag, skal du dog være hurtig, hvis der opstår skader. Du kan ellers risikere at få fugtproblemer. Derudover kræver eternittaget også en del vedligeholdelse, især i form af rengøring, så mos og alder ikke sætter sig.

Er du blevet lidt klogere på, hvilket tag, der egner sig til dit hus? Prøv Jysk Tagkompagnis tagberegner og få en god nyt tag pris i dag.